Nordfyns Sportsfiskerforening á 1989 deltog i DM i havfiskeri.
Dagen startede tidligt med mødetid kl. 06.00 ved det gamle værft i Middelfart havn, som har lagt lokaler til mange DM i havfiskeri, afholdt af Bramming Sportsfisker Forening. Forventningerne var lidt op og ned, da der som regl ikke er de store fisk at fange i Lillebælt, og da slet ikke efter det store gødnings udslip der har været. Men selvfølgelig var troen og humøret højt da vi ankom til havnen.
Det var så småt begyndt at lysne og tågen hang over det fuldstændige blanke vand i bæltet. Vi fik pakket det top tunende grej ud og knappet en flaske fernet branca op. Der blev målt lidt grej op mod hinanden og vi blev enige om, at med det tunede grej vi havde med, kunne det i hvert fald ikke være grejets skyld hvis vi ikke fangede noget. Vi gik op mod værftet og fik afhentet orm og plads kuverter, kuverterne blev delt ud, og jeg røg på båd sammen med Nicklas Frandsen, og Andreas måtte på modsatte båd. Skibene stævnede ud kl. 06.45 og fiskeriet startede kl. 07.00. Tågen var så kraftig at det faktisk var lidt svært at orientere sig, men vi opdagede da at vi sejlede under den nye bro, og første stop blev lidt nord for denne.
Det viste sig hurtigt at der var masser af fisk, men ingen store nok til at kunne bruges i konkurrencen, på min båd fik jeg den første fisk på land efter lidt tid, en kæmpe ulk på 25 cm, den røg i kurven og gav point for både art og vægt. Vi fortsatte med masser af små fisk, og da klokken blev 11.00 var det tid til plads skifte på båden. På dette tidspunkt var der ikke mange fisk i kurvene hos NSFá89… 3 fisk i alt, en ulk, en hvilling og en lille skrubbe. Resten af fiskeriet fortsatte med nogle lunde samme fangster. Og dagens slut resultat blev 10 fisk til 3 ihærdige NSFá89 deltagere. Og en 9. plads ud af 12. Så alt i alt blev det ikke til nogle verdensrekorder denne dag, og heller ikke for de andre deltagere da konkurrencens største fisk var en torsk på 1,4 kg. Men vi fik da 6 timer med masser af hug og ikke ret mange over målet. Vi ser frem til næste år hvor DM i Havfiskeri skal afholdes i Øresund.
Vi takker klubben for en lille en til at holde os kørende på, og de orm vi fik fodret bæltets fisk med ?
Vi gjorde vores bedste for at vise NSFá89 flaget og et ihærdigt forsøg på at trække medaljer med hjem til klubben!
Knæk og Bræk
Claus Demant Andreassen.