Min første danske laks, fanget på flue
Som så mange andre, så tjekker jeg de sociale medier. Især dem som omhandler fiskeri.
Og jeg har med blødende hjerte kunne læse, at det står skidt til i ”min” elskede Mørrums å. Denne å har ellers været på fiskekalenderen hvert år. Helst med et besøg eller to, i løbet af året, og gerne 3-4 dage af gangen.
Men har ved selvsyn konstateret, at det gode fiskeri I Mørrum har været nedadgående. Da vi de sidste 3-4 år har haft ekstra svært ved, at fange fisk i Mørrum. Og det både på vores forårs og efterårs tur. Så da fangsterne af Mørrumslaks i maj måned stort set var nul, og min gode fiskeven Per Schmidt, ligeledes havde haft en dårlig uge i Mørrum, blev det besluttet, at skulle jeg have luftet min tohånds fluestang, så måtte det blive ved en af de danske åer.
Da der kom noget omskift i vejret i starten af juni, med en hel del regn, tænkte jeg det måske ville have en positiv indvirkning på en opgang af friske laks i Skjern å, eller Storåen.
Så jeg sendte en besked afsted til Per. ”Skjern å? torsdag/fredag?”. Han var selvfølgelig klar (som altid). En ændring til fredag/lørdag i stedet, og vi var kørende.
Afsted fredag kl. 9.00 i silende regn. Ja, nok nærmere skybrud! Og må sige, at mine forventninger ikke var høje. Var lidt urolig for kakaobrunt vand, men nu skulle det prøves af. Og det hjalp lidt på humøret, da Per fortalte, at han faktisk havde fanget flere blanke laks i åerne herhjemme, end han havde gjort i Mørrum. Turen i Per’s autocamper gik fint, og efter et stop ved bageren ankom vi til åen, og vi var klar til, at fiske ca. kl. 11.30.
Trampestien
Vi startede på stykket, som blev kaldt ”Trampestien” Per startede midt på stykket jeg længere oppe. Jeg kæmpede en del, med den ”satans” tohånds stang, (jeg skulle kaste over den ”forkerte” skulder) men til sidst gik det dog bedre og bedre. Og jeg følte faktisk, at der var en chance for, at jeg kunne fange en fisk.
Efter et par timer mødtes Per og jeg midt på stykket. Per havde både set laks, og desværre mistet en. Men det gav da blod på tanden, som man siger. Så det var bare om at klø på!
Per var så flink at lade mig gå først nedad stykket, så kunne han, som han selv sagde ”rydde op” efter mig…. Og det gjorde han. Efter en halv times fiskeri mere, udbrød Per ”hvorfor skal det være så svært?” To kast efter, stod han med fast fisk!! Så ja, han er sgu noget af en oprydder! Og helt svært var det åbenbart heller ikke!
Så mig op til Per, og så ellers filme hans fight af en flot laks. Laksen kom fint på land, efter 5-7 minutter. Jeg landede den (fed fornemmelse). Jeg pillede fluen ud af munden på den, og lod så fisken ligge i det lave vand, ved kanten af åen. (troede den skulle ud igen) (det kom den også) Men Per mente, at den var under de 70 cm. Så jeg skulle lige tage den lidt længere op, så han kunne måle den. Laksen var nu ikke af samme mening, så den sprællede, og jeg fumlede! Så afsted i åen, kom laksen (jeg sværger, jeg kunne hører den skreg af grin) Per grinte dog knapt så meget som laksen. Han ville gerne have haft den med hjem, forståeligt nok.
Så da vi fortsatte fiskeriet, var jeg sgu lidt nede over det med hans fisk. Men Per havde nu hurtigt det gode humør på igen. Han fangede den jo på stykket, som jeg havde affisket. Det synes han var rigtigt sjovt. (Jeg knapt så meget).
Der skulle dog ikke gå mere end 30 min. før mit humør steg gevaldigt. Endnu en laks have hugget, og denne gang var det min flue, der var bud efter. Efter en stille og rolig fight på omkring 5-6 minutter, var den klar til landing. Per klarede det i fin stil, og jeg kunne løfte min første dansk laks, fanget på flue, op til en gang hurtig fotografering, inden den fik friheden igen Fed fed fornemmelse! Det kunne jeg godt blive afhængig af. 75-76 cm var denne skønhed!
Ja, jeg ligner en flækket træsko, men var sgu bare så glad!!
Ingen vind og et fantastisk vejr
Vi fangede ikke flere fisk om fredagen, så efter en gang aftensmad, som var rugbrød med spegepølse og rødvin, gik vi til køjs.
Lørdag morgen var totalt modsat fredag. Ingen vind og et fantastisk vejr.
Så vi var ved åen kl. 06. Samme sted som dagen før, selvfølgelig! Vi startede igen på samme måde, jeg gik helt op til første sving på stykket, Per startede hvor vi fangede fisk dagen før. En anden, og mindre flue blev sat på, og så ellers i gang. Efter 30 min. fiskeri, havde jeg fisk på, men kun i 1-2 sek. Så var den væk igen. Satans!! Men, var nu ikke videre ”nede” over det, jeg havde jo fanget en laks dagen før, og helt ærligt, hvad er chancen for, at fange to laks inden for 24 timer??
Hvad er chancerne lige for det?
Ret stor fandt jeg ud af, hvis man fisker i Skjern å. For da jeg kom op på stykket Per havde fisket af tidligt på morgenen, var der endnu en laks, som tog fluen. Det var bare for sindssygt! Hvad er chancerne lige for det??
Efter en lidt længere og bedre fight end med fisken fra dagen før, landede Per også denne fisk sikkert. (Lande fisk må jeg nok hellere få lært også). Denne pragtfulde fisk var om muligt endnu smukkere end den fra fredag. Og lidt større var den også. 82 cm. Igen en hurtig omgang billeder, og ud i åen igen med skønheden.
Ja, ligner denne gang en dobbelt ”flækket træsko” men det var stort det her!
Resten af tiden fiskede jeg ikke så meget, jeg var ligesom bare ”mæt” på en eller anden underlig måde. Eller fyldt med indre ro, så nød sgu mere bare natur, å og fangsten af disse to skønne fisk. Jeg tror kun det er lystfiskere, som kender denne følelse?
Fluerne
Jeg har desværre ikke noget godt billede af fluen jeg fangede på, men i får dem begge her.
Nåh, inden det her bliver en roman, vil jeg slutte. Kan kun sige, at Skjern å ikke har set det sidste til mig!! I’ll be back!!
Tight lines!
Jan Strandmark
