Fyns Fiskevand’s sø gav ny Gedde PR

Datoen sagde d. 06 februar 2016 og vækkeuret ringede kl. 05.15. Aftenen inden var alt grejet blevet pakket i bilen, tøjet osv. Gjort klar, en spændende dag ventede for ude.
 
Kaffen blev brygget, madpakket blev smurt, alt grejet blev tjekket en ekstra gang, havde jeg nu fået pakket det hele. Morgenmaden og en kop kaffe nød jeg ved køkkenbordet, kun hunden var vågen sammen med mig. Tankerne fra dagen før ramte mig igen ”Er det i dag jeg måske fanger min første gedde på flue, får jeg en ny PR?”
 
Klokken slog ca. 6.30 og jeg forlod adressen og kørte stille ud mod Fyns Fiskevand, jeg rundende lige en døgnåben Shell tank på vejen, der skulle lige handles lidt provianter, et par Cola´er, Cult energi drink, og en god øl, som selvfølgelig skulle nydes når dagen var omme.
Jeg ankom ved Fyns Fiskevand ved godt 7.25 tiden, og der var ikke kommet mange biler. Jeg fik fyldt kaffekoppen, og gik ind til dem der allerede var ankommet.
 
Jeg fik hilst på og tilmeldt mig dagen, det kostede 200kr, også kunne vi fiske fra 8-15 i deres ellers normalt lukkede jagtsøer, der var præmier til de 3 største gedder der blev fanget denne dag. Lidt efter ankom 2 par stykker ude fra vores Fiskeklub, som også var klar på at give det et skud efter gedderne i søerne. Kl. 8.00 lød start skuddet og konkurrencen kunne gå i gang, vi havde på forhånd valgt et sted vi ville går hen, det blæste godt, og da vi havde fluestængerne med, skulle vi vælge pladser efter vinden.

Vi ankom til pladsen, og fik sat vores tasker osv. Fra os, vi aftalte hvor vi hver i sær ville fiske på pladsen, Martin fra klubben lagde som den første linen ud, først kast og han havde hug, ”Nice, tænkte jeg, det her bliver en god dag” han mistede den desværre efter få sekunder, men den valgte at hugge på hans flue få kast efter, men igen var den mere snedig end ham.
imens han brokkede sig lidt over det, stod jeg og tak min flue en lige så stille, og pludselig blev stangen bare tung, ” Pis, tænkte jeg, den Sink3 line rammer alligevel bunden hurtigt” men da jeg trak i stangen, trak den sørme igen, og inden jeg så mig om, vendte gedden hårdt og forsvandt igen, PIS...........
Jeg fiskede og fiskede til området hvor den havde hugget, dybt, højt i vandet, hurtige indtræk, og langsomme, og pludseligt BUM, der kom den farende ude fra siden og tog min flue tung og solidt, og jeg fik givet modhug i en vis fart. Den trak tung og hårdt men valgte at overgive sig forholdsvis hurtigt. Den har nok tænkt ”ham der er for enden af den line giver vidst ikke op :D” Martin kom farende med en landingsmåtte og vejeslynge, i samme øjeblik kom Kasper gående, en af dem der hjalp til på dagen, og stod for kontrolvejningerne.
Fisken blev mål til 5,1kg og 89cm, ny PR var var sat og allerede efter 23min var dagens 1. plads nu indtaget 🙂

Mikael's Gedde

Mikael's Gedde

 
I løbet af formiddagen blev der landet flere gedder i klassen fra 1,5 til 3,5kg, Martin fra klubben landede også sin første gedde på flue.
Da vi kom på den anden sidde af middag, blev der landet en større madamme på 117cm og hele 12.1kg, jeg kunne nu se mig slået og lå på en 2. plads, men havde nu hellere ikke forventet at mine 5,1kg holdte hele vejen hjem 🙂
Ikke lang tid efter blev der landet en på 8,1kg og lige lidt over 100cm.
Timerne og minutterne for konkurrencen, løb lige så stille ud, og jeg kunne sikre mig en solid 3. plads. Stolt, beæret og ikke til at skyde igennem, modtog jeg en klapsalve og min præmie for dagens 3. største fisk.
 
Fyns Fiskevand havde sørget for en rigtig hyggelig dag, og efter konkurrencen var slut nød Kenneth Hejnfelt og jeg den øl jeg havde købt med til os. Vi fik snakket frem og tilbage omkring dagen, med de forskellige deltager. Christian(Ejer) sagde til os at vi skulle holde øje med deres Facebook side, da de engang midt i marts ville lave endnu en gang hvor vi kunne komme over i deres jagtsøer og fiske.
Jeg håber at der kommer flere fiskere og støtter op om disse ture i fremtiden, da der siges at der går endnu større gedder i søen, end dem der blev fanget den dag.

Jeg vil i hvert fald være på pletten i jagten på en ny PR på fluestangen.

Mikael Gryholt

Warning: Use of undefined constant comment - assumed 'comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/0/b/nsfa89.dk/httpd.www/wp-content/themes/hemingway/comments.php on line 13 Warning: Use of undefined constant comment - assumed 'comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/0/b/nsfa89.dk/httpd.www/wp-content/themes/hemingway/comments.php on line 13 1 Kommentar

  1. Et godt referat af en super god dag. Og tillykke med jeres personlige rekorder??

Der er lukket for kommentarer.